Brug af din arbejdstelefon
En virksomhedskonto på telefonen kan gøre det nemmere for dig at klare dine
arbejdsopgaver.
Hvis du har en arbejdstelefon, kan din virksomhed oprette en virksomhedskonto, hvor dine
oplysninger på telefonen er bedre beskyttet. Din virksomhed kan også give dig adgang til
dokumenter eller oplysninger fra virksomhedens netværk eller levere apps eller hubs, som gør
det nemmere for dig at udføre dit job.
Hvis virksomheden har tilgængelige apps, får du mulighed for at downloade dem, når du har
føjet virksomhedskontoen til din telefon. Hvis en app ikke er tilgængelig, efter du har oprettet
kontoen, kan din virksomhed oplyse dig om, hvordan du kan få fat i den.
En virksomhedshub giver dig mulighed for at samle forskellige typer virksomhedsoplysninger
på ét sted – f.eks. nyheder, udgifter, apps eller adgangen til en virksomhedsbutik.
Installationen af en hub foregår på samme måde som installationen af en virksomhedsapp –
hvis der er en tilgængelig hub, får du mulighed for at tilføje den, når du har tilføjet
virksomhedskontoen. Hvis din virksomhed udvikler en hub senere, får du mulighed for at
hente den på en anden måde, når den er klar.
Den fleste virksomhedskonti benytter en politik. En virksomhedspolitik giver din virksomhed
mulighed for at beskytte din telefon med forskellige sikkerhedsløsninger. Det sker som regel
for at beskytte fortrolige eller følsomme oplysninger.
Hvis du vil konfigurere din virksomhedskonto, skal du stryge nedad fra toppen af
startskærmen og trykke på ALLE INDSTILLINGER > arbejdsplads.
Du kan finde flere oplysninger om virksomhedsløsninger på aka.ms/
businessmobilitycenter.